RHÖNRAD
DANMARK
RING TIL OS NU PÅ
2446 6396
SÅ ER DU ALLEREDE I GANG
LIDT OM HJULGYMNASTIK (RHÖNRAD)
Hjulet som gymnastikredskab blev patenteret i 1925, men var opfundet allerede i perioden 1920-1922 af Otto Feick i Schönau an der Brend i Tyskland. Udsprunget af leg i sin barndom med hjul han havde fundet i og omkring sin fars smedie, kom der denne forunderlige opfindelse og idrætsgren ud af det, der i dag kaldes ved mange navne som Rhönrad, gymnastikhjul eller tyskerhjul.
I 1936 var det med ved de Olympiske Lege i Berlin som en opvisningssport, dog uden at blive en fast bestanddel af det olympiske program. Hjulgymnastikken er stadig mest udbredt i Tyskland, men vinder frem mange steder i verden. Således er den også brugt inden for cirkus i lighed med trampolin- og trapezgymnastikken.
Disciplinerne i hjulgymnastikken består af tre dele kaldet linje, spiral og og spring.
Spiral
Spiralkategorien udføres af gymnasten mens hjulet kun køres på den ene ring i hjulet, som når man spinner med en mønt. I denne øvelse er banen 13 meter bred og 13 meter lang. Også i denne øvelse består den af forskellige elementer som f.eks. en "High Spiral" eller en "Low Spiral" der udføres med en vinkel på henholdvis 60° og 30° i forhold til gulvet. Begge øvelser kan udføres med eller uden fodremme. Pointgivning baseres på de samme ting som i Linjeøvelserne.
Linje
I denne kategori udfører gymnasten øvelserne mens hjulet kører i i en ret linie frem og tilbage iden for en defineret bane. Banen er 3 meter bred og 23 meter lang. Gymnastens øvelse består af 4 - 6 linjer, det vil sige hjulomdrejninger i banes længde. To fulde omdrejninger af hjulet er tilladt i hver linje.
Der udover består Linjeøvelserne af fem trin fra O, A, B, C og D hvor D er den højeste sværhedsgrad. En konkurrenceøvelse består af 8 elementer der hver især er tildelt en sværhedsgrad. Gymnasten kan selv vælge de elementer man ønsker at udføre afhængigt af de opnåede færdigheder. Det samlede antal point der gives for øvelserne er fordelt på antal elementer i øvelsen, sværhedsgraden samt den måde de er udført på.


Spring
Spring udføres mens hjulet er i bevægelse i en ret linje. Gymnasten sætter hjulet i bevægelse, løber efter dette og bruger inertien til at springe op på toppen af hjulet hvorfra det gymnastiske spring udføres. Oprindeligt udførtes disse spring kun af mandlige gymnaster, men i løbet af de seneste år er de kvindelige gymnaster kommet godt med i denne gren. Hjulet rulles med høj hastighed under øvelsen indtil gymnasten springer op på det, hvorved farten aftager og gymnasten foretager sit spring med landing på en måtte. Springet skal udføres mens gymnasten er på det højeste punkt af hjulet. Denne øvelse er inddelt i elementer, øvelsernes kompleksitet og deres udførelse af f.eks. forlæns saltomortale, back flip og skruede spring.
